Norsk til jobbet

norway-745919_1280To hele dages undervisning i norsk udtale og forståelse for dig, som vil søge job i Norge og ikke vil diskvalificeres på grund af sproget.

Kurset tilbydes som et åbent hold og afvikles hos abcSPROG i Viby J, når vi har nok deltagere. Undervisningen foregår på hverdage mellem kl. 9.00-15.00.

Kursusprogrammet omfatter bl.a.

  • Præsentation, forventningsafklaring
  • Introduktion til det norske sprog: historie, nynorsk og bokmål, det talte sprog, herunder dialekter og sociolekter
  • Indføring i norske tal
  • Gennemgang af ”falske venner” (ord, som findes på norsk og dansk, men som ikke betyder det samme
  • Forståelsestræning (daglig tale, dialekter og sociolekter) bl.a. ved brug af hørespil
  • Kulturel introduktion
  • ”Telefonnorsk”

Kurset er i høj grad bygget op omkring praktiske øvelser, og der bliver en masse træning både i forståelse og udtale.

Tilmelding og spørgsmål til lbd@abcsprog.dk

Det får du:

  • 2 hele dages undervisning
  • 3-6 deltagere
  • Materialer og frokost

Pris 3030,- pr. deltager