Når en dansker skal lære norsk: ”Man skal våge å dumme seg ut”

Norsk og dansk er nært beslægtede, og mange vil mene, danskere ikke behøver et sprogkursus i norsk for at kunne begå sig. Alligevel er Casper den tredje medarbejder fra Svend Høyer A/S, som har gennemført et norskkursus hos abcSPROG. Det er ikke nok for dem at forstå sproget ”til husbehov”.
”Når jeg som sælger har telefonisk kontakt til norske kunder, er det vigtigt, jeg forstår dem og kan gøre mig forståelig, så de føler sig trygge ved mig og vælger at ringe i stedet for måske at skrive en mail, som er den mere sikre udvej. Det er god service og giver et godt indtryk.”

Et program, som tilpasses undervejs

I løbet af kurset har Casper arbejdet med sin underviser, Kirsti, ud fra et generelt program, hun har forberedt – og tilpasset undervejs. ”Selvfølgelig er det godt at have et program, for der er visse ting, man skal omkring, men det vigtigste er, at undervisningen hele tiden tilpasses til Caspers niveau og behov,” fortæller hun.
Casper har arbejdet med norsk på mange plan – udover undervisningen har han lyttet til norsk musik, set film og serier. Han har fordybet sig i sproget og arbejdet seriøst med det, og derfor har han også fået meget ud af kurset.
”30 lektioner er jo ikke så meget, men vi har været langt omkring,” siger Casper. Han fortæller videre, at hans indsats har givet pote både i forhold til det sproglige, forståelsesmæssige, men også rent ”kulturelt”. Han har fulgt med i den norske serie ”Etaten” – ”og når ”alle” har set en serie, har man en fælles referenceramme og særlig indforstået humor, og det kan jeg så tage del i, fordi jeg har set serien – og det kunne jeg imponere en af mine kunder med en dag,” fortæller Casper.Udover grammatik, historie, norske traditioner og realia, ordsprog, tal og meget andet, har de forskellige norske dialekter udgjort en del af kurset.
”Dialekter er vigtige i Norge; folk er stolte af dem og holder fast i dem. Og samtidig kan nogen af dem være svære for danskere at forstå,” fortæller Kirsti. ”Vi kunne ikke nå alle dialekter, selvfølgelig, men vi har gennemgået kendetegnene i dialekterne for landsdelene Trøndelag, Nord-Norge, Sør-, Vest- og Østlandet, så Casper er ganske godt rustet.”

Hvad er let, og hvad er svært ved at lære norsk?

De er begge enige om svaret: Det, der er let, er også det, der er svært … mange ord hedder det samme, og det gør det lettere at forstå, men der er alligevel mange ”falske venner”, man skal være opmærksom på. Udtryk og ordsprog kan man ikke nødvendigvis oversætte direkte.
Det absolut sværeste er udtalen af vokalerne, det er begge også enige om. Det er samtidig noget af det vigtigste, f.eks. i situationer, hvor Casper skal stave en e-mailadresse for nogen eller få fat i en kundes navn og efternavn.
”Vi er ikke blevet færdige med at arbejde med vokallydene, det ville kræve meget længere tid,” siger Kirsti, ”men jeg har bestræbt mig på at lære Casper, hvor han skal være særligt opmærksom, og hvor misforståelserne typisk opstår. Og vi har fokuseret en del på, hvordan man kan ”omgå” problemet med ikke at kunne skelne de fine nuancer imellem den ene og den anden vokallyd – f.eks. dur det ikke at sige ”æ som æbler” til en nordmand, når æbler staves ”epler” på norsk.”

Casper og Kirsti roser hinandens indsats – ”Han hopper ikke over, hvor gærdet er lavest,” siger Kirsti, ”han vil ikke bare lære den nemme variant af et eller andet, han vil lære det ordentligt og har knoklet for det!”

Casper har for sin del nydt den afslappede, uformelle stemning og har følt sig i gode hænder hos Kirsti. ”Jeg har lært en masse principper og huskeregler, og jeg er blevet god til at opsnappe ord og vendinger og notere dem ned, f.eks. når jeg taler i telefon – og så husker jeg dem.”

Kræver det en særlig pædagogik at undervise i norsk?

Spørgsmålet er til Kirsti, og hun svarer, at det ikke er specielt for norsk, men uanset hvad man skal lære, er det vigtigt at have det sjovt imens. Det er vigtigt at grine, og det er meget vigtigt for mig at få mine kursister til at føle sig trygge i mit selskab. De skal turde ”å dumme seg ut”, som det hedder på norsk. For at få dem til at føle sig trygge, dummer jeg mig gerne selv overfor dem – f.eks. ved at forsøge at sige nogen af de svære danske ord eller fortælle om oplevelser, jeg har haft med sproglige misforståelser.
Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvad kursisten er god til, så man kan arbejde videre med det. Det er bedre at terpe det, man er god til, end det, man har sværest ved!

Tak for snakken, Kirsti og Casper. Vi glæder os til at byde den næste norskkursist velkommen!

2018-11-28T12:31:50+00:00