De tog tyren ved hornene

Hjælp til eksamenslæsning førte til flotte 10-tallerspansk lektiehjælp

Da Nanna trak spansk som eksamensfag, var hun ikke ligefrem begejstret. Tre års studier på gymnasiet nærmede sig deres afslutning, og Nanna kunne se frem til gode karakterer i alle fagene. Kun med spansk ville det ikke rigtig lykkes. Nanna syntes ikke, hun havde fået nok ud af undervisningen, og hun stod til et 4-tal i årskarakter. Og nu så eksamen, hvor det kunne gå rigtig galt! Men så besluttede hun sig for at tage tyren ved hornene. Sammen med en veninde fra årgangen, som stod i samme situation, og bakket godt op af sine forældre kontaktede hun abcSPROG for at få hjælp til eksamenslæsningen.
En af abcSPROGs dygtige spanskundervisere blev sat på opgaven og dannede sig hurtigt et overblik over eksamenspensum – og så kunne de ellers gå i gang. Med kun seks dage til eksamen handlede det om at arbejde målrettet, og øverst på listen stod behovet for at tale spansk, for det mundtlige havde der ikke rigtig været tid til i gymnasiet: “Vi var helt nervøse for, om vi skulle dumpe til eksamen, og vi tænkte også, det er pinligt at komme ind til en mundtlig eksamen og så ikke kunne sige noget”, husker Nanna. Men det ændrede sig hurtigt, og allerede efter første mødegang kunne pigerne mærke forskel. De følte sig hurtigt mere sikre i udtale og ordforråd og havde stor glæde af den løbende feedback fra deres underviser.
“Det var også en kæmpefordel, at læreren var fra Spanien. Det betød rigtig meget for udtalen, alene det at høre ægte spansk, men så også det, at hun vidste så meget om kultur og samfundsforhold og hele tiden kunne hjælpe os med at perspektivere de tekster, vi arbejdede med”.
Hver dag mødtes lærer og elever i abcSPROGs lokaler til to intense lektioner. Men det var ikke gjort med det, for arbejdet fortsatte derhjemme for de to gymnasiepiger med at repetere og øve og derudover forberede næste dags emne. Og efter hvert møde følte de, at de havde fået styr på endnu en del af deres pensum. Så selv om tiden til eksamen var kort, følte Nanna sig godt forberedt: “Man kan jo altid blive bedre, men de var så gode, de timer vi havde, og de gik meget specifikt på, hvad vi lige præcis havde brug for, så derfor var det egentlig nok med de fem dage.”
Resultatet blev i hvert fald flot, for begge piger kunne gå hjem med et velfortjent 10-tal på eksamensbeviset. Og hvad med tiden og pengene, var det al umagen værd? Det er Nanna og hendes forældre ikke spor i tvivl om: “Det var i hvert fald godt givet ud”.

2018-11-28T12:20:08+00:0003/11/2016|Artikler, Nyheder, Nyhedsbrev, Spansk|