Sådan behandler vi dine personoplysninger

Kære kunde/kursist.

Som en nødvendig del af at drive vores kursusvirksomhed indsamler og behandler abcSPROG personoplysninger om dig/dine medarbejdere.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler følgende oplysninger om dig som kunde/kursist:

  1. Navn
  2. Arbejdssted
  3. Mailadresse
  4. Telefonnummer
  5. Fødselsdato 

Oplysningerne indsamles hos virksomheden/kontaktpersonen/kursisten.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Vi behandler dine oplysninger som led i opfyldelsen af den aftale om sprogkurser / oversættelser, vi indgår med dig, og vi behandler kun data om dig, som er nødvendige for vores samarbejde.

Hvordan opbevarer vi dine personoplysninger?

Alle dine personoplysninger gemmes på europæiske servere. Vi har databehandleraftaler med alle eksterne samarbejdspartnere, som håndterer dine personoplysninger for os som databehandlere.

Dine personoplysninger gemmes i vores elektroniske adressekartoteker, mail- og sky-drev-system og på vores stationære og mobile enheder, der alle er beskyttet med kodeord. Derudover gemmes dine personoplysninger i vores regnskabs- og projekthåndteringsprogrammer. Dine personoplysninger kan også blive delt med og håndteret af vores eksterne bogholder, bank eller revisor.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at dele dine personoplysninger i form af navn og e-mailadresse med vores undervisere.

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?

Alle lister med personoplysninger samt projekt- og regnskabsrelaterede filer slettes efter 5 år.

Personoplysninger i vores adressekartoteker og emails gemmes indtil du beder om at få dem slettet eller slettes senest efter 5 år.

Dine rettigheder

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder i forhold til abcSPROGs behandling af dine persondata. Du har blandt andet ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har registreret om dig, og du kan til enhver tid få dem rettet eller slettet. I øvrigt henvises til Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.