Fokus på samhandel med Tyskland

tyskland”Tyskland er allerede nu Danmarks suverænt største handelspartner”, understregede kronprins Frederik, da kronprinseparret i foråret 2015 stod i spidsen for et dansk erhvervsfremstød i Tyskland. Det går godt for den danske eksport til Tyskland, og der er stadig et stort potentiale for yderligere vækst. Så der er masser af gode grunde for dansk erhvervsliv til at gøre mere opmærksom på sig selv hos naboen syd for grænsen.

Ofte glemmer de danske virksomheder dog at sætte sig grundigt ind i de kulturelle forskelle mellem landene, når de søger ind på det tyske marked. For selvom vi ligner hinanden meget, har vi på en lang række områder forskellige normer og traditioner. Det gælder fx omgangsformer, forhandlingsstil, organisationskultur og forbrugsmønstre. Kender man ikke til disse forskelle, kan det have stor betydning for, om man får succes eller ej.

Dette seminar er rettet mod virksomheder, som ønsker at komme ind på det tyske marked og gerne vil være velforberedte, eller som så småt er startet op.

Programmet kort:

  • Kulturelle ”dos and don’ts”
  • Case stories
  • Tysk som forhandlingssprog
  • Netværkspause
  • Spørgetime

Sted: abcSPROG, Bjørnholms Allé 4 i Viby J

tyskland

Jorun Clasen Lobach

 

Foredragsholder Jorun Clasen Lobach tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og er opvokset med begge sprog og kulturer. Desuden er hun cand. ling. merc. i tysk og virksomhedskommunikation. Hun arbejder for abcSPROG som underviser i tysk til erhvervsfolk.